Guide til indløsning af dine TerraCycle-point

Deltag i TerraCycle®'s gratis genanvendelsesprogrammer, optjen TerraCycle®-point, og støt organisationer med velgørende donationer.

Når du har mindst 2.000 TerraCycle®-point på din konto, kan du donere dem til en velgørende organisation, en skole eller en nonprofitorganisation efter eget valg. Du kan vælge blandt dem, der allerede er tilmeldt, eller du kan selv tilføje en ny organisation. Det er nemt at tilføje en ny velgørende organisation. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde registreringsformularen samt sende den udfyldte formular med bankoplysninger på den valgte velgørende organisation til vores kundesupportteam. Derefter vil vores team gennemgå og godkende organisationen i vores system (herefter kan organisationen modtage donationer).

Hvordan indløser jeg mine point?

Det er nemt, du skal blot følge nedenstående trin:

  1. "Log ind" på din konto, og klik på rullemenuen "Mine point" på din konto, som du finder under "Indløs mine point". Vælg derefter enten dine gemte organisationer, eller vælg "Vis alle velgørende organisationer" for at se, hvordan du kan støtte en af vores partnere.

  2. Vælg "Indløs mine point" ved siden af din valgte organisation.

  3. Beslut, hvor mange point du vil donere, og vælg "Indløs point".

  4. Du modtager en e-mail fra os, som bekræfter, at dine point er blevet indløst.

Hvordan ved jeg, om en velgørende organisation er godkendt, og om jeg kan indløse point til den?

Hvis du ønsker at indløse point til en velgørende organisation, der tidligere er bevet føjet til din konto, skal du logge ind og tjekke dens status ved at gå til "Mine gemte organisationer" på siden TerraCycle-genanvendelsespoint. Hvis din velgørende organisation er vist under "Mine gemte organisationer", kan du indløse dine point.

Hvis du gerne vil tilføje en ny velgørende organisation til din konto fra de allerede tilmeldte velgørende organisationer, skal du vælge søgefeltet "Søg efter en eksisterende velgørende organisation". Du finder alle "godkendte" velgørende organisationer under søgefeltet. Vælg "Indløs mine point" ud for navnet på den anførte velgørende organisation.

Hvordan registrerer jeg en ny velgørende organisation?

Hvis den organisation, du ønsker at donere til, ikke vises i menuen "Søg efter en eksisterende velgørende organisation", kan du tilføje en ny:

  1. Klik her for at udfylde registreringsformularen.

  2. ​Send organisationens bankoplysninger pr. e-mail til kundeservice@terracycle.dk.

Bemærk, at hvis oplysningerne på registreringsformularen er mangelfulde, vil du blive kontaktet af vores kundesupportteam. Men hvis du ikke angiver organisationens bankoplysninger, vil din organisations status forblive "ikke-godkendt", og den vil ikke være berettiget til donationer. Hvis du registrerer en skole, skal du angive en kontaktperson fra skolen (med forudgående samtykke). Hvis du registrerer en velgørende organisation, er det muligt at angive velgørenhedsnummer, men dette er ikke obligatorisk.

Kan jeg indløse mine point til en velgørende gave?

Ja, selvfølgelig! Vores velgørende gaver er en fantastisk måde at indløse dine TerraCycle®-point på. Tag et kig på de forskellige gode formål her. Mange af vores velgørende gaver kan indløses med blot 1.000 point.