Oplysninger til administratorer af offentlige afleveringssteder og private indsamlere, der sender affald til TerraCycle® 

Fra i dag transporterer UPS dine pakker som normalt, og vi fortsætter med at modtage og checke dem ind på vores lager. For at overholde myndighedernes retningslinjer skal du dog følge de aktuelle foranstaltninger i dit område, især når det drejer sig om at gå ud og aflevere din pakke med affald på et lokalt UPS-afleveringssted.

Yderligere oplysninger til administratorer af offentlige afleveringssteder:

Hvis dit offentlige afleveringssted i øjeblikket er åbent som mange andre, anbefaler vi, at du blot tager yderligere helbredsmæssige forholdsregler:

  • Brug beskyttelsesudstyr såsom handsker ved håndtering af affald og undgå at berøre ansigtet
  • Når du har tømt dine indsamlingsbokse, skal du om muligt lægge affaldet til side i 72 timer, før du sorterer/pakker det op til afsendelse
  • Vask altid hænderne i 20 sekunder efter håndtering af affald

Hvis du imidlertid ønsker eller er nødt til at suspendere indsamlingen på dit offentlige afleveringssted, skal du informere dit lokalsamfund og sende en e-mail til TerraCycle®. Vi kan midlertidigt fjerne din placering fra det relevante kort, og vi kan derefter genindsætte din placering, når du anmoder om at få det tilføjet igen.

Oplysninger til besøgende på offentlige afleveringssteder

De fleste offentlige afleveringssteder forbliver åbne, men vi beder dig om kun at planlægge et besøg, hvis det ikke strider mod de foranstaltninger, regeringen har truffet. Tjek det interaktive kort på den/de relevante programside( r) for at se, hvilke placeringer der er åbne. Hvis du ikke kan finde en i nærheden, eller hvis de aktuelle foranstaltninger forhindrer dig i at besøge stedet, bedes du beholde dit affald derhjemme, indtil nye offentlige afleveringssteder (gen )åbnes, eller begrænsningerne ophæves.  

Hvis det er muligt for dig at besøge et offentligt afleveringssted i nærheden, bedes du kontakte administratoren for dette sted, hvis det er muligt, før du tager derhen for at bekræfte, at de stadig modtager affald. 

Du kan være sikker på, at størstedelen af de aktive offentlige afleveringssteder tager forskellige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig selv og deres samfund. 

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte os. 

E-mail: kundeservice@terracycle.dk

Tak for dit samarbejde. TerraCycle®-teamet ønsker dig, din familie og dit lokalsamfund det bedste i det nye år og ser frem til at modtage dit affald til genanvendelse.